Apopro

Tørre læber i sommervarmen

Man får let tørre, sprukne læber om sommeren på grund af temperaturændringer. Heldigvis er tørheden nem at komme til livs ved væskeindtag og læbepomade.

Gode råd fra apoteket

Tørre læber er let at komme til livs med disse simple råd.

 

  • Drik væske
  • Brug neutral læbepomade
  • Slik ikke på læberne
  • Træk vejret gennem næsen

Om sommeren kan man let få tørre læber, der sprækker og gør ondt. Den primære årsag til dette er, at der sker ændringer i temperaturen og luftfugtigheden rundt om os. Læberne er mindre beskyttede mod disse ændringer end resten af vores hud, og derfor har de større tendens til at udtørre. Det skyldes, at huden her er ekstrem tynd og ikke har svedkirtler, som vi ellers har på resten af vores hud. Derfor kan fugttabet på læberne være 3-10 gange højere end på resten af vores krop.

Drik væske for at mindske tørheden

Vores farmaceut, Thi Lisa Le, anbefaler først og fremmest, at man sørger for at drikke rigeligt med væske, for at komme af med de tørre læber. Det er godt for at opretholde fugtigheden i huden på læberne.

Brug en neutral læbepomade

Foruden at holde sig hydreret kan man også anvende en læbepomade, da den tilfører fugt og fedt til læberne. Her bør man helst vælge en neutral læbepomade, da smags- og duftstoffer kan være med til at tørre læberne yderligere ud.

Det er en myte, at huden på læberne kan blive afhængig af læbepomaden og kompensere ved ikke selv at danne fedt. Hunden her er anderledes end for eksempel ansigtshuden, der kompenserer ved at blive overfedtet, hvis man vasker den for meget.

Læberne kan også blive solskoldede, så derfor er det en god idé at vælge en pomade, der har solfaktor om sommeren. Hvis man har tendens til forkølelsessår, vil en læbepomade med solfaktor typisk også hjælpe på disse, da solstråler er en af de faktorer, der kan udløse et udbrud af forkølelsessår.

Slik ikke på læberne

Når ens læber er tørre og sprukne, hjælper det ikke at slikke på dem, selvom det kan være fristende. Det gør det tværtimod værre. Når man slikker på læberne, slikker man nemlig deres naturlige fedtstoffer og fugt af. Desuden fordamper spyttet fra læberne, hvilket er med til at tørre dem yderligere ud. Derfor bør man helt lade være at slikke på læberne.

Undgå at trække vejret gennem munden

Hvis det er muligt, bør man undgå at trække vejret gennem munden, når ens læber er udtørrede. Det skyldes, at der er en temperaturforskel mellem luften i og udenfor munden. Når man puster varm luft ud for derefter at ånde køligere ind, kan det få fugten fra læberne til at fordampe og dermed forblive tørre.

Gode eksempler på læbepleje

En af de gode råd til at fugte læberne, er at bruge en neutral læbepleje. Her kan du se eksempler på produkter du kan anvende:

Apotekets læpepomade

Decubal Lips & Dry Spots

Sard Kopenhagen Soft Lip Balm Basic


Se hele vores udvalg af læbepleje her

Har du brug for hjælp?