Skoldkopper

Skoldkopper er en almindelig og meget smitsom virussygdom. De fleste får skoldkopper som barn, og typiske symptomer er feber og kløende, røde knopper. I de allerfleste tilfælde er sygdommen ufarlig og går normalt over efter cirka en uge.

Forløb

Skoldkopper begynder oftest med feber, hovedpine, træthed og røde udslæt. De røde udslæt bliver hurtigt til kløende, væskefyldte blærer. Det mest almindelige er, at blærerne først viser sig på torsoen, og at de derefter spreder sig til resten af kroppen såsom ansigtet, hovedbunden, armene, benene, mundhulen og øvrige slimhinder. Antallet af blærer er forskelligt fra person til person.

Blærerne kan komme af flere omgange på fire til fem dage. For hver ny omgang er det almindeligt at få lidt feber.

Blærerne klør ofte irriterende meget. De kan også give hoste, hvis de sætter sig i luftvejene eller besvær ved toiletbesøg, hvis blærerne opstår i underlivets slimhinder. 

Da sygdommen er meget smitsom, skal smittede børn blive hjemme fra skole eller institution, til de er feberfrie og kan klare de daglige aktiviteter. Samtlige blærer skal også været tørret ud. 

Behandling

I de fleste tilfælde behøves der ikke nogen behandling hos lægen. Det rækker normalt at lindre symptomerne, indtil sygdommen er gået over igen.

Hvis en nyfødt baby eller en person med nedsat immunforsvar bliver smittet, kan medicinsk behandling være nødvendig. Kontakt da lægen.

Teenagere og voksne kan risikere at få en noget mere alvorlig form for skoldkopper med mere udslæt og værre kløe end hos børn. Medicinsk behandling kan da være nødvendig. Har du haft skoldkopper som barn, får du det ikke som teenager eller voksen.

Der findes en vaccine mod skoldkopper. Den er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram, men den kan være aktuel, hvis du ikke har haft skoldkopper, og een i din nærmeste familie har nedsat immunforsvar. I nogle tilfælde kan vaccinationen også gives til personen med nedsat immunforsvar.

Er du voksen, og har du ikke haft skoldkopper som barn, kan du også overveje at få vaccinen, da sygdommens forløb er mere kompliceret hos en voksen end hos et barn.

Søg råd hos din læge herom.

Det kan du gøre for at lindre

Den største bekymring og det største besvær i forbindelse med skoldkopper er ofte den irriterende kløe. Heldigvis er der en del, du kan gøre for at lindre kløen:

• At opholde sig i et køligt rum kan i en vis grad lindre kløen og sænker desuden kropstemperaturen ved feber.
• PoxClin Coolmousse er en skum, som har en kølende, beroligende effekt. Skummet er let at anvende på irriteret hud, og det har egenskaber, som mindsker risikoen for infektion.
• At smøre salve på blærerne, som indeholder xylokain, kan hjælpe. Salven er specielt god ved blærer i underlivet.
• Du kan også prøve de receptfrie antihistaminer mod svær kløe, og vær opmærksom på aldersgrænsen for det respektive lægemiddel.
• Hold den smittedes negle korte for at mindske risikoen for rifter, og undgå i det hele taget at kradse i blærerne.
• Sørg for, at huden holdes ren med sæbe og vand for at undgå, at bakterier inficerer skoldkopperne.
• Ved høj feber kan du anvende et lægemiddel med paracetamol. Spørg om råd på apoteket eller hos lægen.

Skulle de receptfrie lægemidler ikke have tilstrækkelig effekt på kløen, kan lægen give dig en recept på et andet middel.

Undgå lægemidler med ibuprofen. De kan i kombination med skoldkopper forårsage alvorlige infektioner. Spørg, hvis du er i tvivl.

Børn under 18 år bør heller ikke anvende lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre, da de kan give anledning til sjældne, men alvorlige hjerneskader.

Hvordan smitter skoldkopper?

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom. Smitten spredes ved direkte kontakt med bristede blærer og via luften, når den smittede fx hoster eller nyser.

Hvis du har haft skoldkopper tidligere er du immun, fordi virussen stadig ligger i dvale i din krop, og du kan derfor ikke smittes igen.

Skoldkopper kommer af den samme virus, som giver helvedesild, men du kan ikke få helvedesild af at være tæt på nogen, som har skoldkopper. Du kan efter at have haft skoldkopper opleve udbrud af helvedesild, som kommer af, at virussen i din krop bryder ud igen.

Fra smittetidspunktet til de første symptomer bryder ud, kan der gå mellem cirka en uge og op imod tyve døgn.

En person, der er smittet med skoldkopper, kan smitte andre, allerede før symptomerne bryder ud, hvilket gør det svært at undgå, at smitten spredes.

Hvis dit barn får skoldkopper, skal du give besked til skole eller institution, da der er stor risiko for, at flere børn bliver smittet.

Skulle du som smittet få brug for lægehjælp, så ring altid først. Måske bliver du bedt om at komme direkte ind i stedet for at vente i venterummet, så du ikke risikerer at smitte andre. I nogle tilfælde kan konsultationen også klares over telefonen.

Smittefaren forbliver, indtil alle skoldkopper er tørret ind og dækket af sårskorpe. Det tager normalt omkring en uge.

Komplikationer

De mest almindelige komplikationer i forbindelse med skoldkopper er hudinfektioner, som opstår, hvis der kommer bakterier ind i blærerne, når du klør dig. Tegn på hudinfektion er, at der kommer en gullig væske ud af blærerne, og at huden bliver rød rundt omkring. Feberen kan også komme tilbage ved en hudinfektion.

En sjælden komplikation, der kan opstå i forbindelse med skoldkopper, er lungebetændelse.

Kontakt lægen, hvis et smittet barn:

• Er under 6 måneder.
• Er meget trær og medtaget.
• Har nedsat immunforsvar.
• Har haft feber over 38 grader i mere en 3-4 døgn.
• Begynder at hoste og få feber igen, efter at blærerne er helet.
• Har mange inficerede blærer.
• Har meget alvorlig kløe, og receptfri antihistamin ikke hjælper.

Er du 18 år eller ældre, skal du kontakte lægen, så snart du bemærker de første symptomer.

Skulle du få hoste og feber, efter at blærerne er helet, skal du også kontakte lægen for at udelukke en lungebetændelse.

Er du gravid, og har du været i kontakt med en smittet, skal du kontakte lægen eller jordemoderen, hvis du ikke ved, om du har haft skoldkopper tidligere.

Husk altid at ringe til lægen først, så I kan aftale, hvordan I bedst undgår, at du smitter andre i venterummet.