Apopro

Tisser dit barn i sengen? Tips og råd mod sengevædning

Sengevædning er et meget udbredt problem hos børn. Det kan være meget pinligt og derfor begrænse barnet i sit sociale liv. Der kan være forskellige årsager til det, og der er forskellige behandlinger, du kan prøve. Der findes bl.a. medicin, der kan nedsætte urinproduktionen, og en sengevædningsalarm.

Gode råd fra apoteket

Afhjælp sengevædning

 

Eksempel på Enuresis-alarm

Sengevædning, at tisse i sengen eller enuresis, som er den medicinske term, kan forekomme hos voksne såvel som hos ældre børn. Men der er hjælp at få - alt fra vandtætte pyjamasbukser til en sengevædningsalarm og lægemidler.

Her kan du få svar på en række almindelige spørgsmål om sengevædning, som ofte stilles af forældre, der er urolige over børn, som tisser i sengen og ikke længere tør overnatte hos kammerater af frygt for at tisse i en andens seng end ens egen.

Mit barn tisser i sengen. Kommer det til at gå over?

Det spørgsmål stiller mange forældre sig, når barnet er over småbørnsalderen og forventes at kunne holde sig om natten. At tisse i sengen plejer de fleste at holde op med omkring 6 års-alderen, men på trods af det er enuresis det mest almindelige helbredsproblem efter allergi og astma hos børn i skolealderen. Fem til ti procent af syvårige er sengevædere og for en halv procent af befolkningen fortsætter sengevædningen ind i voksenalderen.

Mit barn tør ikke sove hos kammerater - hjælp!

Det er en almindelig bekymring hos forældre, som mærker, at sengevædningen er begyndt at begrænse barnets sociale liv. Barnet synes, at det er pinligt, at der kan ske et uheld om natten og vælger hellere at blive hjemme fra lejrturen eller overnatning hos venner.

Det er i sådanne tilfælde, det er sværest at have enuresis - når man skammer sig og tror, at andre besværes af konsekvenserne. Det behøver ikke at være sådan. Udover at støtte barnet psykologisk, kan medicin, som mindsker urinproduktionen, anvendes midlertidigt og give den ønskede effekt.

Vaskbare og diskrete pyjamasbukser, som absorberer væske.

Et af hjælpemidlerne mod sengevædning er en vaskbar buks, som findes både til børn og voksne. Bukser til sengevædning er diskrete, da de ser ud som almindelige pyjamasbukser, men de er lavet af et vandtæt materiale, som er åndbart og samtidig kan absorbere meget væske.

De beskytter seng og sengetøj og er lige så behagelige at have på som almindelige pyjamasbukser. Udover at hjælpe med at holde sengen tør derhjemme er bukserne en fremragende beklædningsgenstand for barnet, når det overnatter hos kammerater, tager på klassetur, eller når hele familien tager på udlandsrejse.

Udover den psykologiske effekt i, at barnet kan sove ude uden at skulle bekymre sig, er det ofte en mindst lige så befriende følelse for forældrene, når de ser, at barnet tør overnatte hos andre. I mange tilfælde kan de være en god ide at kombinere brugen af bukserne med medicinsk behandling.

Hvorfor stopper mit barn ikke med at tisse i sengen?

En af årsagerne er, at urinproduktionen i nyrerne ikke går ned om natten, hvilket skyldes utilstrækkelige niveauer af hormonet vasopressin. Desuden kan barnet sove så tungt, så det ikke mærker, når urinblæren er fuld. Også en blære, som er overaktiv og tømmes allerede ved små mængder urin, kan lede til sengevædning. En anden årsag er, at nervesystemet, som kontrollerer urinvejene, ikke er rigtigt færdigudviklet.

Uanset årsagen, er sengevædningen en klar sag - det er ikke noget, man kan gøre for. Det budskab er det vigtigt at formidle til det barn, som begynder at skamme sig og få det psykisk dårligt over at tisse i sengen. De kan også have brug for at vide, at de ikke er alene med problemet.

Findes der nogen hjælp at få mod sengevædning?

Ja, der findes hjælp at få, og når det gælder børn, er det vigtigt, at barnet selv er utilfreds med situationen og gerne vil have hjælp.

En sengevædningsalarm og et lægemiddel, der mindsker urinproduktionen, er to testede metoder til tørre nætter. Alarmen er det hjælpemiddel, der fungerer bedst mod enuresis hos børn. Syv ud af ti bliver hjulpet inden for ti måneder, og resultatet består endda over tid. Der er en noget dårligere effekt ved medicinen, som tages i tabletform, da det er almindeligt, at sengevædningen begynder igen, når behandlingen ophører.

Har du brug for hjælp?