Apopro

Personlig medicinprofil

Dine gener afslører, hvilken medicin der er effektiv

Selvom vi alle er forskellige og reagerer forskelligt på medicin, så starter alle i dag med samme behandling mod samme sygdom. Dette betyder, at nogle går længe uden at opleve effekt af deres behandling eller endda går og døjer med bivirkninger, der kunne være undgået.

Apopro forhandler nu en dansk gentest - Personal Medicine ProfileTM - som analyserer de gener og genvariationer, som har med medicins omsætning at gøre. Gentesten tester udelukkende for gener, der har med medicin og gøre, og den siger intet om risiko for udvikling af sygdomme. Hvordan medicin omsættes, har stor indflydelse på effekten af medicinen, såvel som bivirkningerne. 

Få lavet din individuelle medicinprofil

Med denne gentest, kan patienter, læger og farmaceuter nu se, hvilken medicin den enkelte kan omsætte til en effektiv behandling i kroppen. Hermed kan bivirkninger og unyttig medicin undgås, ligesom man kan nøjes med kun at betale for medicin, der er virksomt. Gentesten omfatter 60% af de mest brugte lægemidler på det skandinaviske marked.

Testen vil primært være relevant for dig, der får medicin fast, får flere typer medicin, eller dig der forventer snart at skulle bruge medicin fast. Dog kan testen anvendes af alle, da omkring 90% af europæere har genvariationer, der kan påvirke, hvordan medicin virker i kroppen.

Grundig og personlig rådgivning

Når din gentest er analyseret, vil Apopros specialuddannede farmaceut kontakte dig og rådgive dig omkring dine geners indflydelse på din nuværende medicin, samt genernes indflydelse på potentiel fremtidig medicin. Udover den mundtlige tilbagemelding, vil du også få to skriftlige tilbagemeldinger. Den ene er en 160 siders rapport, hvor anbefalingerne om hvert enkelt lægemiddel, der er omfattet af testen, er beskrevet ud fra netop dine genvariationer. Rapporten er på engelsk. Den anden er en forkortet version af rapporten, hvor de vigtigste punkter for dig er forklaret. Denne vil være på dansk.

Da der hele tiden opnås ny viden omkring gener og deres indflydelse på medicin, vil den store rapport naturligvis også blive opdateret hver gang der opnås enighed om den nye viden i den videnskabelige verden. Dette betyder, at din rapport altid vil være opdateret med den nyeste viden.

Hurtigt og nemt

Selve testen udføres derhjemme ved at lave et kindskrab, hvor der skrabes med en vatpind 20 gange i hver kind. Herefter sendes prøven i den præfrankerede kuvert til laboratoriet, hvor det vil blive analyseret.

Har du brug for hjælp?