Apopro

Receptpligtig medicin hos Apopro

Hos Apopro Online Apotek kan du købe din receptpligtige medicin. Vi tager os professionelt af din ordre og sørger for, at den gennemgår farmaceutisk kontrol fra bestilling til afsendelse. Du kan i ro og mag selv bestille din medicin fra dit eget hjem og få leveret medicinen som du foretrækker. Alt sammen nemt, hurtigt og billigt og til samme priser som på et fysisk apotek.

Herunder kan du finde vejledning til, hvordan du bestiller via vores hjemmeside og finde svar på de fleste spørgsmål.

Hvordan bestiller jeg medicin på hjemmesiden?

Når du kommer ind på hjemmesiden skal du vælge den fane der hedder “Bestil medicin - recept”.
Her trykker du på “Mine recepter” hvor du så kommer videre til NemId log-in.
Når du er logget ind med NemId, får du adgang til dine aktive recepter og kan herfra selv lægge din medicin i kurven.

Du kan finde en udførlig guide til bestilling her.

Hvis du støder på problemer eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at åbne vores chat, hvor du kommer i kontakt med vores dygtige fagpersonale.

Hvem kontrollerer min medicin?

Hos Apopro har vi nogle dygtige farmakonomer og farmaceuter ansat, som håndterer dine recepter og kontrollerer at alt er, som det skal være med dine recepter. Hvis der er problemer med din recept, vil fagpersonalet kontakte dig enten via mail eller telefon for at få afklaret problemer og tvivl.
Din recept bliver fulgt af en farmakonom eller farmaceut fra du lægger din bestilling og til den bliver afsendt. Det er også farmakonomer og farmaceuter, som laver dit brev med personlig rådgivning, som du kan finde i din pakke.

Får jeg tilskud til min medicin?

Ja du får tilskud til din tilskudsberettigede medicin, som du ville på et fysisk apotek. Du kan se din tilskudssaldo, når du er logget ind med dit NemId, der hvor der står “pris info”.

Hvis du har medicinkort, så bliver dette også beregnet din pris.
Vi inberetter til Sygeforsikringen Danmark, hvis du i kurven angiver at du er medlem.

Kan jeg bestille medicin til mit barn?

Hvis dit barn er under 15 år og ikke har NemId, kan du ikke bestille over hjemmesiden, men i stedet kontakte os i vores chat i åbningstiden mandag-fredag, hvor vi kan lave en manuel ordre uden om hjemmesiden. Så sender vi et betalingslink på e-mail, så du kan betale ordren og den kan blive afsendt.

Kan jeg bestille til to personer af gangen?

NemId log-in tillader desværre ikke, at flere personer er logget ind samtidig, så man kan desværre ikke bestille til to personer på samme ordre.
Til gengæld tilbyder vi, at slette den ene fragt på ordrerne. For at gøre dette skal du sende en mail til kundeservice@apopro.dk med de to ordrenumre, så håndterer vi det derfra.

Jeg kan ikke lægge den ønskede vare i kurven

Varer, som vi ikke har på lager, kan du ikke lægge i kurven. Når du køber receptpligtig medicin, kan du i stedet vælge et tilsvarende lægemiddel på samme styrke og samme antal. Hvis du ikke får andre valgmuligheder op, kan du kontakte vores personale i chatten, som vil undersøge om der er andre muligheder for dig.

Hvordan bestiller jeg ernæringsdrikke på recept?

Første gang du bestiller, skal du først sende os din ernæringsrecept til vores adresse, så vi kan lægge den ind i vores system.
Du kan finde en udførlig guide til bestilling her.

Når du så er klar til at bestille online, går du ind på hjemmesiden og lægger det antal og de smagsvarianter i kurven som du ønsker.
Når du er færdig med at bestille, går du i kurven og vælger de ernæringsdrikke du vil have ekspederet over recepten og skriver dit cpr-nummer i feltet, som kommer frem.
Herefter gennemfører du ordren og giver os trækningsret til det fulde beløb uden tilskud. Når vi så ekspederer ordren, fratrækker vi de 60 % i tilskud. Pengene bliver først trukket, når ordren bliver afsendt, og her trækker vi beløbet med tilskuddet påregnet.

Har du brug for hjælp?