Apopro
Nicorette

Nicorette

200 dosis Næsespray, opløsning
Aktive stoffer: Nicotin 500 mikrogram/dosis - Se andre lægemidler med samme aktive indholdsstof.
Mærke: Nicorette
Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen

Uddrag af produktresumé

Produktinformation:

Nicorette, næsespray, opløsning (nicotin 0,5 mg/dosis).

Virkning og anvendelse:

Nicorette er et middel til hjælp ved rygeophør. Det virker på din nikotintrang og på dine abstinenser ved at give dig den nikotin, du plejer at få fra tobakken. Du får nikotinen ind i blodet via næsens slimhinder. Behandlingen er beregnet til rygere på 15 år og derover. Bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.

Dosering:

Du skal tage 1 pust i hvert næsebor, når du får trang til at ryge. Du må højst tage 3 pust i hvert næsebor hver time. Du skal puste mindst 8 gange i hvert næsebor over en 24 timers periode. Du må højst puste 40 gange i hvert næsebor over en 24 timers periode. Rygestop: Du skal stoppe helt med at ryge, når du begynder at bruge Nicorette. Du skal bruge næsesprayen i mindst 3 måneder, før du begynder at trappe ned. Du skal trappe ned ved at nedsætte det daglige antal pust. Du skal tappe ned over en periode på 6 til 8 uger. Rygereduktion eller midlertidig rygestop: Du skal bruge Nicorette næsespray ved rygetrang for at forlænge dine røgfrie perioder så meget som muligt. På den måde nedsætter du dit cigaretforbrug. Søg råd og vejledning, hvis du ikke har sat dit cigaretforbrug ned efter 6 ugers behandling. Hvis du får rygetrang så brug Nicorette næsespray i rygefrie perioder. Du bør forsøge at holde op med at ryge, så snart du er klar til det - dog senest efter 6 måneders behandling. Hvis det ikke lykkes dig at foretage et seriøst forsøg på rygeophør inden for 9 måneder efter påbegyndt behandling, bør du søge faglig rådgivning. Ældre: Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Nedsat nyre- og leverfunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Tal med lægen.

Kontraindikationer:

Allergi over for nikotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (Dinatriumphosphatdodecahydrat. Natriumdihydrogenphosphat dihydrat. Citronsyre, vandfri. Dinatriumedetat. Natriumchlorid. Polysorbat 80. NNS Aroma DZ-03226. Methylparahydroxybenzoat (E218). Propylparahydroxybenzoat (E216). Vand, renset).

Vær forsigtig:

Tal med lægen, hvis: du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb. Du bør holde op med at ryge ved hjælp af rådgivning. Tal med din læge, hvis det ikke lykkes. Du har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte, har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen, har tillukning af blodkar langt fra hjertet, for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation, har diabetes, har for højt stofskifte, som ikke er behandlet, har en svulst i binyremarven, har dårlig lever, har meget dårlige nyrer, har mavesår eller sår på tolvfingertarmen, har astma. Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar Nicorette Næsespray udenfor små børns rækkevidde.

Brug af anden medicin:

Tal med din læge, hvis du tager theophyllin, clozapin, olanzapin, ropinirol, flecainid, imipramin, clomipramin, fluvoxamin eller lignende lægemidler.

Graviditet og amning:

Du må kun bruge Nicorette efter aftale med lægen. Amning: Hvis du ammer, må du kun tage Nicorette efter aftale med lægen eller sundhedspersonalet, da nikotin går over i mælken. Hvis du tager Nicorette skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

Kan anvendes.

Overdosering:

Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høreforstyrrelser, afkræftelse og du kan kaste op. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls, forstyrrelser i hjerterytmen, åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse, kredsløbskollaps og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer. Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn.

Alvorlige bivirkninger:

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Løbende næse. Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Åndenød. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Hovedpine, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, hjertebanken, hoste, næseblod, irritation i halsen, kvalme, opkastning, kraftig sveden, kløe, brystsmerter og ubehag i brystet, udslæt. Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt. Ubehag og træthed, overfølsomhed, rødmen, unormale drømme (kun identificeret for formuleringer anvendt i løbet af natten). Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Allergisk reaktion, herunder udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. Sløret syn, øget tåreflåd, kraftesløshed og svaghed, ubehag i næsen, ubehag og smerte i halsen, nysen, ubehag i maven, rødmen af huden, nældefeber.

Pakningsstr:

200 doser pr. flaske. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk Dagsaktuel pris: www.apopro.dk

Læs mere
{{ '285.00' | customcurrency}}

Denne vare er desværre ikke tilgængelig!

Køb for {{freeShipping | customcurrency}} mere, og få fri fragt Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler undtaget

Tillykke du har opnået fri fragt

4.9 på Trustpilot

Dag-til-dag levering

Bevilling fra Lægemiddelstyrelsen

Produktbeskrivelse

Måske søger du: