Apopro

Tips til god mundhygiejne

Grib fat i tandbørsten og tandtråden så du kan sørge for en god mundhygiejne og undgå huller i tænderne, tandkødsbetændelse og dårlig ånde. Men hvad hvis du døjer med mundtørhed eller blister?

Gode råd fra apoteket

Med en god mundpleje kan du lindre mundtørhed, undgå huller i tænderne og mindske risikoen for dårlig ånde, siger farmaceut hos Apopro online apotek, Tine Vestergaard. Du kan blandt andet forsøge dig med følgende:

Oversigt: tand- og mundpleje

Midler mod mundtørhed

Eksempler på tungeskrabere

De fleste af os har fra barnsben hørt, at vi skal gøre os umage med at passe på vores tænder. Den gode mundhygiejne består da af to tandbørstninger om dagen, brug af tandtråd og et jævnligt besøg hos tandlægen.

Børst dine tænder og brug tandtråd

Når du børster dine tænder, er det vigtigt at fjerne alle bakteriebelægningerne på tandens overflader. Det vigtigste supplement til tandbørstningen er tandtråd, så du kan fjerne plak mellem tænderne.
Tine Vestergaard, farmaceut hos  Apopro online apotek , pointerer, at det er bedst at bruge tandpasta med fluor, fordi det forebygger caries, som giver huller i tænderne. Samtidig bør du også overveje at bruge en blød tandbørste, da denne skåner tandkødet mere.

Husk at børste tungen

Det er vigtigt, at du husker at rengøre din tunge, da det ellers kan være hovedårsagen til dårlig ånde. Hvis ikke du renser din tunge, kan bakterierne nemlig ophobe sig og producere ildelugtende gasarter. Du kan rengøre din tunge ved at børste den med tandbørsten eller bruge en tungeskraber.

Mundtørhed: Brug tandpasta med højt fluorindhold

Mundtørhed kan være en anden årsag til dårlig ånde og kan skyldes mange ting. Blandt andet kan det være en bivirkning ved en del medicin.
- Hvis man døjer med mundtørhed, anbefaler jeg, at man bruger tandpasta med et særlig højt fluorindhold på mindst 1450 ppm, da mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne. Mundtørhed kan ikke behandles, men man kan afhjælpe symptomerne via forskellige midler som pastiller, spray og gels, der fugter munden, siger Tine Vestergaard.

Hvis du har blister eller sår i munden

Ligesom mundtørhed kan man ikke få blister i munden til at gå væk.
Man kan dog lindre og begrænse symptomerne ved at bruge mundskyl med klorhexidin 0,12 procent. Man kan også bruge mundskyl, gel eller spray, der indeholder hyaluronsyre, som fremmer helingen af blister og virker smertelindrende, oplyser Tine Vestergaard.

Midler mod den dårlige ånde

For at komme af med en dårlig ånde må du først prøve de typiske ting, herunder at børste tænder og rense mellemrummene med tandtråd. Du kan skjule den dårlige ånde ved at bruge zink sugetabletter eller mundskyl, men du fjerner vel at mærke ikke årsagen til den.
Hvis du døjer meget med dårlig ånde, bør du derfor undersøge årsagen til, hvorfor du har det. Her må du opsøge din tandlæge og spørge denne til råds.

Har du brug for hjælp?